Yoga for alle i Silkeborg

Mere velvære, mindre stress og bedre kontakt mellem krop og sind, uanset om du er nybegynder eller øvet

Yoga er meget mere end de fysiske øvelser. Yoga er en praksis, hvor du skaber klarhed, forbindelse og balance mellem krop, sind og sjæl. En stærkere balance i livet, også udenfor yogamåtten. Når du går fra en yogatime tager du derfor ikke kun en stærkere kropslig smidighed med dig, men også et stærkere mentalt fundament for resten af dagen og livet.

YogaHold hos LifeDesign

Undervisningen på yogaholdene tager udgangspunkt i hatha yoga kombineret med små flows i takt med vejrtrækningen.

Vi starter altid dagens yogahold med at lande på måtten, fysisk og mentalt, og slutter af med en meditation eller kropsscanning. Med mindre andet er beskrevet, kan alle deltage på yogahold hos LifeDesign – også dig, der er nybegynder indenfor yoga, eller dig, der har nogle skavanker, som vi skal tage højde for undervejs.

FAQ – Det får du

– Yogaundervisning på små, eksklusive hold

– Stærkere kontakt mellem sind og krop

– Bedre kontakt til dig selv, dine grænser og ressourcer

– Større indre ro og selvindsigt

– En mere fleksibel og smidig krop

– Bedre evne til at fokusere og være nærværende

– Et mere velafbalanceret nervesystem

– Vejrtrækningsøvelser

– Meditation og mindfulness


FAQ

Opstart i uge 10

Sted: HG. Junkersvej 13, Sejs, 8600 Silkeborg

Medbring: Tøj du kan bevæge dig i, vand og evt. måtte (ellers har jeg til dig så du kan låne)

Max 6 deltagere på holdene

Hold: Tirsdag kl. 17-18, Tirsdage kl. 19-20, Lørdage kl. 9-10

ForårsYoga

Opstart i marts 2023

Lad forårsenergien spire, og skab en øget fleksibilitet og kropsbevidshed med ForårsYoga  i Sejs. 

ForårsYoga er faste ugentlige yogahold i Sejs ved Silkeborg, hvor vi igennem hathayoga, meditation og vejrtrækning skaber en stærkere kontakt mellem krop og sind. 

Alle ugens ForårsYoga hold undervises i den samme sekvens, og når du er tilmeldt et af holdene, har du mulighed for at benytte dig af opståede ledige pladser på de andre hold uden ekstra beregning.

På ForårsYoga er der plads til alle, uanset om du er begynder eller er erfaren inden for yogaen, eller måske har en skade vi skal tage hensyn til i din praksis. 

Bemærk: Holdene er primært for kvinder.


YOGA FOR 2

“Yoga for 2” er en oplevelse som du kan dele med din veninde, din partner, din mor eller bror, ja faktisk lige præcis hvem du synes det kunne være skønt at tage en tur med på yogamåtten

Oplevelsen starter med en kort intro til yogaen, så du føler dig tryg i oplevelsen. Yogaundervisningen tilpasses til jeres ønsker og behov, alt efter om I er begyndere, har erfaring fra tidligere, eller områder i kroppen der kræver særlige hensyn.

Niveauet tilpasses deltagerne, så du kan være tryg i at I ikke bliver presset ud i svære eller smertefulde øvelser, men at undervisningen netop tager udgangspunkt I at I skal have en god oplevelse på yogamåtten. Vi slutter timen af med en dejlig, liggende meditation, så I kan gå videre ud i livet med fornyet overskud, ro i sindet og endnu en oplevelse I kan tænke tilbage på og dele erfaringer fra.

PRAKTISK INFO

Pris: 650kr.

Varighed: 75 minutter
Gave: Skal “Yoga for 2” gives i gave, er der også mulighed for at få dit køb som et gavekort og i fin indpakning.
Lokation: HG Junkersvej 13, Sejs, 8600 Silkeborg, eller på egen adresse mod evt. kørselstillæg.

Ved køb modtager du en kvittering, med kontaktoplysninger til booking af tid.


YogaSessions 1:1

Når du booker enetimer i yoga hos LifeDesign kan du forvente personlig undervisning og sekvenser, der tager hensyn til dine behov.

Med udgangspunkt i min baggrund som certificeret yogaunderviser indenfor hatha-yoga, vil vi arbejde med fokus på at lære at mærke hvordan din krop og bevidsthed arbejder sammen under øvelserne, kombineret med en opmærksomhed på din vejrtrækning og nervesystem.

Du vil derfor ikke blive presset ud i ekstreme yogastillinger eller ubehagelige øvelser, men derimod tilpasser vi dem til lige præcis der, hvor du og din krop er.


Yoga 1:1 – Eneundervisning

– Yogaundervisning på dine vilkår

– Et trygt rum til at øve og udvikle dig i

– Personligt tilrettelagte hathaYoga sekvenser

– Små yogaflows, som du også kan praktisere hjemme

– Stærkere kontakt mellem sind og krop

– Bedre kontakt til dig selv, dine grænser og ressourcer

– Større indre ro og selvindsigt

– En mere fleksibel og smidig krop

– Bedre evne til at fokusere og være nærværende

– Et mere velafbalanceret nervesystem

– Vejrtrækningsøvelser

– Meditation og mindfulness

PRIS

Prisen for Yoga 1:1 varierer, alt efter hvor mange yogasessioner du køber:

3 sessioner: 1650 kr. Book her

5 sessioner: 2450 kr. (Du sparer 300 kr.) Book her

10 sessioner: 4500 kr. (Du sparer 1000 kr.) Book her

LOKATION

Yoga 1:1 foregår i min stemningsfulde YogaHytte i Sejs, eller hjemme hos dig selv. (Bemærk at lokationer med mere end 5 km. afstand fra min praksis, pålægges et kørselsgebyr)


For dig, der gerne vil på et lille yogahold
Se alle yogahold
For jer to, der gerne vil dele yogaoplevelsen
Se Yoga for 2
YogaEvents i Sejs og Silkeborg
Se YogaEvents
For dig der gerne vil have eneundervisning
1:1 yoga

Yoga hos LifeDesign

Yoga er træning af nærvær, vores bevidsthed og fokus, det er meditation og forening af det fysiske og mentale.

Ofte er det forestillingen om at yoga skal se ud på en bestemt måde, der forhindrer os i at nyde vores praksis (eller i det hele taget udføre den), og at vi ikke er fleksible nok.

Hos LifeDesign arbejder vi bevidst med det faktum at vi alle er forskellige. Vores personligheder, kropsfacon, smidighed og styrke. Det er forskelligt hvilke impulser vi reagerer på, hvordan vi bruger vores sanser og hvordan vores nervesystem og fokus påvirkes.


Jeg guider dig tydeligt igennem din praksis, så du har mulighed for at finde din vej ind i de enkelte yogastillinger og et nærværende mindset. Din fysiske fleksibilitet er derfor ikke så vigtigt ift. din evne til at deltage.

Jeg har som underviser altid fokus på at vise forskellige niveauer af de fysiske positioner, så din fysik ikke bliver en hindring for at opnå den følelse af frihed og fokus, som din yogapraksis tilbyder.



Spørgsmål & FAQ om Yoga

Kan jeg være med som nybegynder eller ikke er særlig smidig?

Yoga kan praktiseres på mange forskellige måder, og du har måske selv oplevet hvordan undervisningen kan variere og føles forskellig for dig, alt efter hvordan der undervises. Har du aldrig før prøvet yoga, har du måske et billede af at det kræver en virkelig god balance, fleksibilitet og smidighed. Det er sandt i nogle former for yoga – men ikke i den jeg form jeg underviser i. 

Jeg er selv 1.84 høj, og min koordination, balance og kropsbevidsthed var i min opvækst ikke noget at prale af. Derfor var yogaen mest et eksperiment i begyndelsen, et behov for at forsøge noget nyt for at finde en vej til balance i krop og sind, uden at jeg på nogen måde så mig selv som “Yogi”. Men selvom mine ben og arme ikke var særligt medgørlige i starten, oplevede jeg en spirende forandring, som voksede i styrke i takt med at jeg praktiserede yoga mere regelmæssigt.

Hvornår og hvor meget yoga?

Du finder de faste yogahold lige her på siden. I efteråret/vinter tilbyder jeg indendørs undervisning på små hold.

Om sommeren underviser jeg gerne udendørs ved De Små Fisk, her er der nemlig flere skønne pladser, både under åben himmel og i ly under trækronerne, så vejret ikke bliver en forhindring. Det er kun ved virkelig dårligt vejr (styrtregn, torden, storm), at vi aflyser pga vejret.

Du kan følge med på facebook eller på hjemmesiden her, hvor pop-up arrangementer oprettes løbende.

Hvordan lærer jeg at meditere?

På alle hold begynder og slutter vi med en centrering, som er en mental øvelse hvor vi træner nærværet og lander på yogamåtten. Under udførelsen af de fysiske øvelser, guider jeg løbende dit fokus på dit åndedræt og din kropsbevidsthed, så du undgår smerter, skader og at overanstrenge dig, men i stedet beroliger nervesystemet og samtidig styrker bindevæv og led.

Det var den del af yogaen der “talte” til mig fra begyndelse, og derfor også vigtigt for mig at give dig med fra en yogatime. Yogaen kan fungere nærmest som meditation i sig selv, for når du guides ind i øvelserne og dit system skal holde fokus på både kroppens signaler, din balance og vejrtrækning, har hjernen ikke mulighed for at spekulere over madpakker, indkøbslister og hvad der ellers rumsterer i livet udenfor måtten. 

Hvad er det yoga kan?

I 2016 blev jeg uddannet yogaunderviser indenfor Hatha-yogaen fra Zensitiv Yoga i Silkeborg. Jeg havde inden da været igennem en længere stress-periode, og oplevede nu hvordan yogaen gav mig et frirum, hvor fortid og fremtid fik en pause, og jeg stod stærkere i nuet. Jeg havde aldrig tidligere prøvet yoga, men mærkede hurtigt hvordan evnen til at skabe nærvær og ro i sindet og tankerne, påvirkede mit liv udenfor yogalokalet positivt. 

Min krops signaler og forbindelserne imellem krop og sind blev mere tydelige for mig, og det blev et vendepunkt i hele min personlige udvikling.

Yoga i naturen

Hvor er det dog fantastisk at være lige her midt i naturen og mærke vejret skifte imens vi laver yoga” sagde en deltager efter en morgenyoga. Vi får så meget foræret fra naturen omkring os, når vi tager vores yogapraksis ud imellem træer og søer. Hvis du kender fornemmelsen af at tankerne hurtigt står i kø og banker på, ønsker du måske også nogle gange at du kunne være lidt mere tilstede i nuet. I outdoor yoga bruger vi sanserne til til at træne nærværet undervejs i vores praksis. Når du dufter til skoven, mærker vinden på dine arme, solens stråler varmer dit ansigt eller lytter efter bølgeslagene i vandkanten og bladene hviske i træerne, fører du dit sind ind i nuet og nærværet.

Måske kender du det som mindfulness: “At være mindful er at være fuldt opmærksom og tilstede i øjeblikket, bevidst – uden at dømme.”  Jon Kabat Zinn 

Hvad er forskellen på Yoga og SUP Yoga?

I SUP Yoga tager vi vores yoga-praksis ud på vandet. “Ahh, det kræver nok rigtig meget balance at lave yoga på et SUP-board” tænker du måske, men nej – det behøver det ikke at gøre. Vi tager den med ro, og er på begynder-holdene kun i liggende, siddende og knælende stillinger, så kroppens tyngdepunkt ligger lavt og dermed holdes dit board i ro. Jeg har både haft deltagere der aldrig havde prøvet SUP, aldrig prøvet yoga og deltagere der ikke havde prøvet nogle af delene – og alle er kommet retur med en god oplevelse (og uden at falde i vandet) Du kan læse mere om SUP Yoga hos LifeDesign på hjemmesiden her

Anbefaling LifeDesign
Anbefaling LifeDesign
Anbefaling LifeDesign

Skal vi følges?

Cover for LifeDesign
334
LifeDesign

LifeDesign

Klarhed, fokus & handling gennem Coaching og Yoga.

2 weeks ago

LifeDesign
Sidste aften i Spanien på PA job efter 14 dage på farten 💪🏻Master modul i SkyggeCoaching, familiefest og en god uge som PA for @jozeelucca på hendes uddannelse 🤍Det har været intenst, lærerigt, smukt og fyldt med alverdens slags opgaver, og nu glæder jeg mig til at komme hjem til basen og mine allerkæreste 💗Hvis jeg kunne tage bjergene og den varme duft af vilde krydderurter med hjem til jer, gjorde jeg det. På gensyn i den forårsgrønne bøgeskov! 🌿.#klarhed #fokus #handling #livsdesign #kvindeligiværksætter #livetsomPA #selvstændigekvinder #entrepreneurlife #iværksætter #iværksætteri #coaching #personligassistent #bosslady #selvstændig #lifebalance #livsbalance #integrity #livsværdier #coachingbusiness #livsdesign #adfærdsdesign #designingyourlife #entrepreneur #coach #yoga #sup #lifedesign See MoreSee Less
View on Facebook

2 weeks ago

LifeDesign
Når det, du frygter, ikke er farligt… 👀Selvkærlighed og selvomsorg er meget mere end varme fodbade og chokolade på sofaen. Det er også de barske valg. 👉🏻 Der, hvor vi mærker at noget kalder på forandring. Hvor vi må turde tage chancen for at skuffe andre, for at passe på os selv. Hvor der skal vælges til og fra.Jeg har selv mærket det igennem mit sygdomsforløb, hvor koldsveden og overspringshandlingerne stod i kø, når der skulle aflyses yogatimer og møder.Frygten for at skuffe andre og bryde deres tillid, når jeg ikke slog til.Og den er barsk – for mig. Det vildeste, varmende og vidunderlige skete bare. For jeg blev mødt af alt det modsatte – kærlighed, forståelse og støtte 💗Ikke nok med at jeg endnu en gang blev bekræftet i at jeg omgiver mig med skønne mennesker – jeg blev også bekræftet i at jeg har designet mit arbejdsliv som selvstændig helt rigtigt.👉🏻 Måske du også kender til frygten for ikke at slå til? For at skuffe andre, og selv betaler for høj en pris istedet?Så håber jeg mit opslag kan støtte DIG i at turde forandringen 🤍.#klarhed #fokus #handling #livsdesign #kvindeligiværksætter #livetsomPA #selvstændigekvinder #entrepreneurlife #iværksætter #iværksætteri #coaching #personligassistent #bosslady #selvstændig #lifebalance #livsbalance #integrity #livsværdier #coachingbusiness #livsdesign #adfærdsdesign #designingyourlife #entrepreneur #coach #yoga #sup #lifedesign See MoreSee Less
View on Facebook

3 weeks ago

LifeDesign
Måske du synes her har været lidt stille, og så har du ret…Jeg har nemlig ikke været på toppen.En blanding af at livet sker og sygdom, har tæret på energien og så er der kun et at gøre – at trække stikket for en stund.Livet sker… og alle har deres egne kampe at bokse med. De sociale medier kan nemt give et misvisende billede af at alt er glitter og glimmer. Og livet er jo meget mere nuanceret end det 🤍Jeg er godt på vej tilbage til mig selv, med al den læring de sidste måneder har givet med 🥀 Måske “mig selv” i en ny form? Ihvertfald øver jeg mig i at tage mig lidt mere tid. Til mig selv, til at være og til at gøre.At leve lidt langsommere. Lidt mere nærværende.Lige nu er jeg landet på opgave med en af mine skønne PA klienter i Spanien, og her er altså ret så rart at være. Tak til dig fordi du stadig er med herinde 🤍 God weekend!.#backontrack #slowliving #klarhed #fokus #handling #livsdesign #lifebalance #livsbalance #livsværdier #kvindeligiværksætter #selvstændigekvinder #entrepreneurlife #iværksætter #iværksætteri #coaching #personligassistent #selvstændig #livsdesign #adfærdsdesign #designingyourlife #entrepreneur #coach #yoga #sup #lifedesign See MoreSee Less
View on Facebook

2 months ago

LifeDesign
Hvis du føler dig lidt alene som kvindelig iværksætter, er der en årsag.Vi er nemlig en minoritet i Danmark.👉🏻 Kun 27% af danske iværksættere er kvinder – og derfor kan følelsen af ensomhed nemt blive en del af livet.Warning: det her er en af mine kæpheste, og lige pt nørder jeg en del i området 🔥 For netværk og rollemodeller er så VIGTIG for at vi kan trives og udvikle os i vores livsdesign som selvstændige og iværksættere.Jeg ser det i mit arbejde som PA for soloselvstændige kvinder, og jeg ser det i mit netværk og coachingsessions – hvordan vores identitet, vores forretningsmodel, prissætning og vores FOKUS og udvikling får nye vilkår, når vi har nogle at gøre det sammen med, til at sparre med og turde HANDLE.Enig? Så smid gerne et ❤️ i kommentaren, og lad os få budskabet ud – sammen 💪🏻.#klarhed #fokus #handling #livsdesign #lifebalance #livsbalance #integrity #youdoyou #livsværdier #coachingbusiness #kvindeligiværksætter #selvstændigekvinder #entrepreneurlife #iværksætter #iværksætteri #coaching #personligassistent #bosslady #selvstændig #livsdesign #adfærdsdesign #designingyourlife #entrepreneur #coach #yoga #sup #lifedesign See MoreSee Less
View on Facebook

2 months ago

LifeDesign
Kvinde er kvinde bedst 🤘🏻…måske du kender det modsatte udsagn? 👀Jeg mærker en stærk tendens i iværksættermiljøet til at tiden skifter. Til at vi bliver bedre og bedre til at hjælpe og støtte hinanden, og et FOKUS på at ville hinanden det godt 🫶🏻Det varmer mit iværksætterhjerte, for det er den eneste rigtige vej at gå – og det er hos os selv, den starter!👉🏻 Så spørg dig selv: Hvem kan jeg, idag – lige nu, hjælpe på deres vej? Med en støttende hilsen, en anbefaling, en adgang til netværk eller noget helt andet?Det betyder mere end du tror 💗.#klarhed #fokus #handling #livsdesign #sofiamanningcoach #balance #lifebalance #livsbalance #integrity #youdoyou #livsværdier #focus #coachingbusiness #yogabusiness #entrepreneurlife #iværksætter #iværksætteri #coaching #personligassistent #bosslady #selvstændig #livsdesign #adfærdsdesign #designingyourlife #entrepreneur #coach #yoga #sup #lifedesign See MoreSee Less
View on Facebook